Bostøtte efter Servicelovens § 85
SEL § 85: ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.”
Målgruppen for en indsats efter Servicelovens § 85 er personer over 18 år, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og som følge heraf har brug for støtte til at mestre hverdagen og bo i egen bolig.
Formålet med indsatser efter Servicelovens § 85 er at tilbyde hjælp og støtte til dig, der har behov for en social pædagogisk indsats for at udvikle, genvinde eller fastholde dine mulighed for at klare dig selv. Gennem indsatsen skal du således blive bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet og samtidig opnå størst mulig indflydelse på eget liv.
Hvis du ønsker at modtage bostøtte skal du kontakte din sagsbehandler der foretager vurderingen om du er i målgruppen til at modtage støtte efter SEL § 85.
Der tages udgangspunkt i menneskers egne ressourcer, og at mennesker kan og vil være mest muligt selvhjulpne. Udgangspunktet er således, at den mindst indgribende indsats skal afprøves først.
Indsatsen tilrettelægges ud fra de mål, der aftales inden opstart.
Indsatsen kan gives:
Indsatserne gives som vejledning, igangsætning, rådgivning, guidning og træning ud fra et socialpædagogisk sigte. Indsatserne gives ud fra følgende områder:
Indsatsen bevilges i en tidsbegrænset periode, hvorefter indsatsen genvurderes i forhold til bevillingens formål og mål. Der følges på indsatsen minimum én gang årligt.