Har du et ønske om nogle ændringer i dit liv, hvor du gerne vil leve sundere? Blive mere klar på, hvordan du ændre på nogle af dine vaner?
Du bestemmer selv, dette er et tilbud om et samarbejde omkring de udfordringer der fylder for dig. Hvor du kan få hjælp til at finde dine egne beslutninger, om hvad du ønsker at ændre.
Du vil få mulighed for at lave lidt hjemmearbejde i et arbejdshæfte, du får med dig. Hjemmeopgaverne kan bruges til refleksion og til at fordybe dig i dine hverdagsudfordringer. Samtalerne bruges på, at du og oplægsholderen kan få et overblik over, hvad der er vigtigst for dig i din livssituation.
I et samtaleforløb vil du kunne få hjælp til at holde fokus på det, du vælger at arbejde med.