Målgruppe beskrivelse Vestervang 9-11, 8660 Skanderborg.
Vestervang er et opgangsfællesskab i Skanderborg midtby. Målgruppen til opgangsfællesskabet er borgere, som har behov for social pædagogisk støtte efter SEL §85, grundet en psykiatriske lidelse og betydelige begrænsninger i sin psykiske og /eller social funktionsevne. Ydermere skal der være en risiko for social isolation og ensomhed. Beboerne i Vestervang skal kunne bo i egen bolig, og der vil blive tilbudt støtte fra medarbejderne i Socialpsykiatrien i Skanderborg kommune. Støtten tilbydes enten som gruppetilbud eller som individuel bostøtte.
I Vestervang råder Socialpsykiatrien over en fælleslejlighed hvor der i perioder foregår gruppetilbud eller andre aktiviteter.
Boligerne
Opgangsfælleskabet Vestervang ligger i Skanderborg centrum. Opgangsfælleskabet består af 10 lejligheder samt en fælleslejlighed.
Boligerne er fordelt på 3 etager og varierer i størrelse, fra 40 – 60 kvm. Boligerne indeholder eget køkken og bad, der er fællesvasker i bebyggelsen og mulighed for at benytte vaskemaskine i fælleslejligheden.
Skanderborg andelsboligforening
Boligerne udlejes af Skanderborg andelsboligforening, hvilket betyder at din lejekontakt er underlagt de vilkår der er gældende i lovgivningen om almene boliger.
Personale
Der er tilknyttet pædagogisk personale fra Socialpsykiatrien i Skanderborg kommune. Du kan komme i kontakt med en medarbejder derfra, mandag til torsdag fra 8.00-15.30, fredag fra 8.00-15.00.
Bostøtte
Som beboer i Vestervang vil du blive tilbudt relevant støtte fra Socialpsykiatrien og du vil blive tilknyttet et fast team af bostøtter.
Gruppetilbud
Der tilbydes i perioder, forskellige gruppeforløb eller aktiviteter i Socialpsykiatriens fælleslejlighed i Vestervang.
Lovgivning
Lov om almene boliger
SEL §85
Kontakt
Hvis du ønsker at komme i betragtning til en bolig i opgangsfællesskabet, skal du kontakte din sagsbehandler.